Der Mangler Noget
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg gik til denne plade (musik download), med ørerne åbne og lukkede øjne, da jeg ikke har hørt om Surfact før.
De første associationer der dukkede op under gennemlytningen, var at det mindede mig om Linkin Parks første Album (et album som jeg er meget glad for), men der manglede ligesom noget, men hvad?
Der var ingen der rappede i numrene, men det var ligesom åbenlyst, det er ikke det jeg eftersøger. Leder heller ikke efter en efterligning, men efter hvad der gør at jeg ikke jubler over musikken.
Sidder nu og er i gang med 3. gennemlytning, og det er ikke noget i musikken der mangler, det er noget i mig.
Musikken er velopbygget og yderst behagelig at lytte til. Vokalen er rigtig rigtig god, med udemærket tekst.
Der mangler dog noget kant, følelse og kraft. Noget der gør at jeg ikke kun hører musikken, men også mærker den. Det er det jeg mangler.
Jeg sidder tilbage med en følelse af at musikken ville ramme mig lige i hjertet, hvis bare der var noget vrede i musikken. Det virke lidt for passivt i forhold til genren.
Jeg tror denne plade rammer et bredt publikum, da det er god musik, uden at den træder nogen over tæerne (eller piner deres i ørerne). Alt i alt en god plade uden at være prangende.