I DAG:
Anbefaling - Musik

Spændende sange

VORES VINGER KAN FÅ STØVET IGEN - ALBUM anbefalet af Hans Christian Davidsen
14. maj 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er en spændende ep, Christian Veitner her har begået med »Vores Vinger Kan Få Støvet Igen«. Hans elektroniske univers kan man lide - eller man kan ikke. Er man til gennemført elektronisk musik, der giver sig ud for det, det blot er, så tror jeg, man vil sætte pris på de fem sange i samlingen. Det er ikke festmusik, det her. Det er til dig, der gerne vil trække stikket - i det mindste en halv times tid.

Nogle gange kan teksterne være lige lovlig studentikose. Men okay. Det kan også være en kunst at gøre noget småt til noget stort, noget der kunne siges meget kort, trækkes langt som en elastik. Ikke alt skal være i tweet-længde.

Selv om musikken og teksterne kan være mørke og melankolske, giver gennemlytningerne alligevel lyst til livet.

Jeg tror, det var godt, Veitner stoppede med sang nummer fem, »Hjerte«. Da har vi ligesom forstået det hele, og musikalsk er der nok ikke så meget mere i dåsen i denne omgang.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr