I DAG:
Anbefaling - Musik

Trædemøllen

Gasblå anbefalet af Hans Christian Davidsen
30. november 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Gasblå debuterede i 2009 med albummet »Rebel«. Dengang var Næstved-drengene unge og endnu ikke afsat. Nu foreligger bandets album, der rammende og måske lidt ironisk hedder »Fabrikken«. På en medfølgende pdf-fil fortælles det, at familielivet har banket på hos nogle af bandmedlemmerne.

»Med fast job og familielivet i det københavnske nordvest begyndte også sangskrivningen at handle om livet som voksen«, hedder det i pressemeddelelsen.
Der er også gået lidt for megen pølsefabrik i dette album. I perioder er det lidt småkedeligt med mørktonede produktioner, der ikke rigtig appellerer til ret meget. Efter at have hørt de 11 numre er man faktisk mæt.

Helhedsindtrykket løftes dog af Brian Hesselbergs sikre rockstemme, der formidler tekster med noget på hjerte. For eksempel »Befri mig fra maskinerne«, som forsanger Hesselberg kommenterer således:
»Sangen handler om at stoppe op og tænke over, hvad fanden man bruger sit liv på. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal arbejde et sted, hvor man er ved at brække sig over det hver eneste dag?«.
Det lyder virkelig som om, han og Gasblå er havnet i en trædemølle. Og det smitter af på musikken.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb