Melankolsk drømmepop

Så er vi lidt tilbage i 1980erne - og det på den gode måde. Der er lidt elektronisk-programmerede beats, en guitarlyd fra slutfirserne og en selvstændig, afdæmpet sound, der gør Another Juggles »Dance Sunshine, Dance« værd at lytte til.

Det egner sig dog nok mere til afspilning i solskin end afspilning til dans. Der lægges godt ud med »Not Now« og »Dance Sunshine, Dance«, der efter min mening er albummets bedste nummer med tempo og melodi - og herefter er der for lavt blodtryk.

De i indledningen så gode guitarlinjer, der også ligger solidt i baggrunden på det tredje nummer, »Dear Laika«, ædes af nogle halvkedelige synths på »Faceless/Demon« og »Slide«, der ikke rigtig fænger.

Det er indadvendt musik og ret melankolsk. Tekstuniverset er heller ingen humørspreder, men vokalen overbevisende og troværdig og godt vævet ind i den særlige drømmepop, som Another Juggle er eksponent for.