I DAG:
Anbefaling - Musik

Masser af kulør

Rikke Lie anbefalet af Hans Christian Davidsen
28. maj 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er et helt fodboldhold, Rikke Lie stiller med som musikere på »Colour Of My Time«. Holdet spænder fra violonisten Kristine Heebøll, der mest gør sig inden for den kontemporære folkemusik, over den viltre afrikanske percussionist Ayi Solomon til vokalerne Isabel Novela og Tchando fra henholdsvis Mozambique og Guinea.
Udtrykket er derfor også mangfoldigt og varieret. Vokalen er tydeligvis i singer-songwriter-afdelingen, og musikken lidt afro-latin hér og lidt folk-jazz-agtig dér.

»Colour Of My Time« er titlen på albummet, der ironisk nok er creme-farvet på omslaget, hvor Rikke Lie stiller op i en hvid kjole. For der er masser af meget forskellig kulør på albummet. De afrikanske bands og solister tilfører albummet nogle spændende og mere komplekse rytmer, end vi er vant til inden for genren. Det gør pladen desto mere interessant at lytte til.

Rikke Lie har holdt en pause på ti år siden debutten, »Style Of Glamour«. Så lang en pause behøver hun ikke tage sig næste gang. Med numre som »Cold Breeze«, »Flashback«, »Hearts Of Blood« og især »Old Capulana« viser Rikke Lie, at hun både musikalsk og tekstmæssigt har en masse på hjerte.

Latin eller singer-songwriter kan være meget godt et par numre eller tre. Så lurer tomgangen. Men Rikke Lie skifter jævnligt gear.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr