I DAG:
Anbefaling - Musik

Over Askeskyen, under niveau!

Pede B anbefalet af Rune Kløve Junge
11. maj 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Pede B, med det civile navn Peter Bigaard, har efterhånden 4 albums på bagen selvom han kun er 27. Han har samarbejdet med blandt andet L.O.C., Per V, Steffen Brandt, Young osv., men på trods af dette har hans musik endnu ikke rigtig opnået en gennemslagskraft til at nå det almene publikum. Men det er nok også i undergrunden, Pede passer bedst ind. Hans lyd er noget for sig, og selvom han sammen med erfarne rappere som Per Vers og L.O.C. har udgivet nogle af hans mest slagkraftige numre (hhv. Superstar & Mr. Næsten), holder han sig stadig i undergrunden, og det er nok også bedst. Pede B er en kunstner der ikke går på kompromis med hans egne principper, hvilket både kan ses i de kunstnere han spiller med og de numre han skriver. Pede B er ikke gået pop (Troo.L.s & Orgi-E), og han kommer aldrig til at gøre det hvis det betyder at han skal ændre sine tekster. I det PR-materiale der følger med beskriver Pede B samt hans hus-DJ, Noize, at albummet fungerer som om hvert enkelt nr. har en gennemslagskraft, men samtidig også kan høres hvert nr. efter hinanden. Det kommer dog ikke til at fungere for Pede, og det er kun i numre som Pede Service Announcment & Isbjørn der er en gennemgående rød tråd man kan følge. Til gengæld går det klassiske tema om Peter Bigaards liv igen, ligesom det gør på hans foregående tre albums (Jungleloven, Stadig Beskidt & Et Barn af Tiderne), og selvom der ikke er nogen gennemgående rød tråd i Pedes album, kan man igennem numre som Ærlig, fodspor & Intet at miste, trække tråde tilbage gennem hele hans diskografi til numre som Dybt at falde, E.B.A.T., Rødderne og det mere ukendte Barneleg fra Bedes Mixtape Skarpe Skud kap. 2. Selvfølgelig er der også numre med større chance for at blive opdaget af andre mennesker end folk der er hardcore fans af Pede B & dansk rap. Her tales om et nummer som De berømte minutter (feat. Shaka Loveless), der handler om de 15 minutters berømmelse man siger hvert menneske har, og hvordan mennesker forsøger at gøre alt for at opnå flere af dem. Selvom nummeret måske har en alvorlig agenda, er det stadig relativt dansabelt og lytte venligt.

Vi ser med det her album en Peter Bigaard der er blevet ældre, og hans rapmusik er fuldt med alderen. Dermed ikke sagt at det ikke er værd at lytte til, men Pede er begyndt at rappe om nogle andre emner end han gjorde på Stadig Beskidt og Et barn af tiderne, hvor teksterne handlede mere om fest og farver. Pede og hans rap er vokset med alderen, og det er på en gang et klassisk Pede B-album og noget helt nyt vi her hører fra ham, men det er desværre som om Pede ikke helt kan bestemme sig om han skal være i byen med KIDD, Young og Raske Penge, eller sammen med de modne drengerøve som Per Vers og L.O.C., og det bærer dette album præg af, og kommer i sidste ende til at udvande de seriøse numre så tvivl om hvor festlige, de festlige numre skal være.

Pede B’s album er en samling af individuelle værker, som bedst virker hver for sig men til gengæld så også virker! Han er stadig uundværlig på den danske rap-scene, men han må vælge om han skal med i byen med KIDD, eller filosofere med Per Vers.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun