Rim og rock

Rimet er selve pulsen i god rock, og Michel Belli markerer sig med »Den syvende søn II« som en fin sangskriver. Sjældent har man hørt en vokal, der ligger så tæt på sit fædrene ophav. Men stilmæssigt er bandet »Den syvende søn« nok mere beslægtet med C.V. Jørgensen - mest hvad de hudflettende tekster angår.

Der er sving i rytmerne, godt greb om guitaren og beat for fuld musik. Det er solidt håndværk. Der er pigtrådsmusik i blodet her med fuzz-guitar og orgellyde på keyboardet. Michel Belli har en god musikalsk aura, der går som en rød tråd gennem albummet. Der er dog mere respekt for gamle dage end direkte fornyelse. Hvad der også skal til en gang imellem.

Numre som »Jeg danser kun med mig selv«, »Nøgen« samt »Kød og blod« løfter dog albummet op til en karakter, der er tættere på fem end på tre kongekroner, men som ender på fire.