I DAG:
Anbefaling - Musik

Rigtig god opsamlingsplade! Giv den et lyt!

DET BEDSTE AF DET HELE anbefalet af Kassia Førby Andersen
8. december 2024
Vurdering:
Samlet vurdering:
Anmeldelse af “Det bedste af det hele” - Maria Montell

1, Det bedste af det hele: Dette nummer er muntert, og er helt klart sådan et nummer, der kunne blive en ørehænger. Teksten er god, suppleret af god musik.

2, Se på mig: Igen et muntert nummer - helt klart også en ørehænger. Både teksten og musikken adskilt og sammen er god.

3, Er det mon fordi: Et nummer godt akkompagneret af trommer og synthesizer. Dog synes jeg nummeret er et par minutter for langt. Det kunne med fordel have været de minutter kortere.

4, Kys mig op til himlen: Starter ud med musik, som kunne være intro til en film. Dette nummer adskiller sig fra de forrige tre. Stadigvæk et tjept nummer, men på en helt anden måde. Den har en lidt anden genre. Temaet er stadigvæk noget med kærlighed, men stilen anderledes.

5, Pludselig står du der: Den første duet på udgivelsen, men samtidig også et samspil med trommerne, som medvirker til at betone det, der synges.

6, Dengang vi var kærester: Dette nummer er jeg helt vild med! Meget dansabelt nummer - det er svært at holde kroppen stille til dette nummer.

7, Imens hun sang Di-Da-Di: Jeg er helt vild med genreblandingen her! Der er noget Big band over det, samtidig med at der er både noget blød pop over det, og sådan en smule rocket over det. Også dansabelt nummer.

8, Det kommer aldrig igen: Præget af sådan synthesizer og elektronisk musik. Dansabelt nummer, også, stærkt akkompagneret af trommer, også.

9, Alting bli’r bedre: Rigtig dejligt nummer! Også godt at danse til. En rigtig ørehænger. Blødt nummer, samtidig med at musikken med den konstant underliggende tromme og hi-hat er insisterende og giver blødheden kant.

10, Hjertet starter: Dette nummer synes jeg der foregår lidt for meget i. Isoleret set er de forskellige komponenter gode, men lydmæssigt foregår der for meget, til at jeg kan koncentrere mig om teksten. Til gengæld kan jeg godt lide koret i baggrunden. Jeg synes også det stopper meget brat, nummeret. “Det bli’r ved, og bli’r ved, og bli’r ved”, og så stopper nummeret brat lige der.
Sikkert et nummer, mange ville kunne lide, men jeg er ikke så begejstret. Jeg kan godt lide, når man også kan koncentrere sig om teksten, især fordi denne plade faktisk har nogle ret gode tekster.

11, Hej min søndag: Jeg er ret vild med opstarten af nummeret. Ret jazzet, men samtidig med jeg tænkte musikken kunne være et soundtrack til en James Bond, eller en anden film. Jeg er vild med at selv om der foregår meget, kan man koncentrere sig om teksten. “Hej søndag, hvorfor fløj du dog din vej, med de vinger, du lovede mig?”. Den er ret god! Synes det er ret sjovt, fordi det får mig til at tænke på, hvordan ugens hverdage kan synes langsommelige, men at weekenderne, som oftest, flyver væk - med de vinger, vi godt kunne bruge til at flyve let og ubesværet hen over mandag-fredag. Nummeret afslutning er jeg også ret vild! Noget bedre, og mere logisk, afslutning, end i sidste nummer.

12, I forhold: Generelt kan jeg konstatere at udgivelsen har været ret dansabel indtil videre. Virkelig godt nummer, med godt nummer, som også er en ørehænger, men har lyst til at synge med på. Er ret vild med numre med “åh, åh, åh”, og i den stil. Det gør tit at jeg får lyst til at synge med. Selvfølgelig kan andet også gøre det, men det gør altså noget.

13, Soy Maria: “Jeg er Maria”. Igen et nummer, der kunne være soundtrack til en film. Kan godt mærke den spanske følelse i sangen. Jeg er vild med de der mænd i baggrunden “badada”. Derudover de forskellige variationer i forhold til måden at sige “Maria” på.

14, Jeg er her for dig: Sjov opstart - det er svært at identificere, hvilket instrument, der lyder lidt cikadeagtig. Cikade møder vaskebræt, er det jeg tænker. Jeg er helt vild med måden musikken og sangen passer sammen. Derudover også koret. Synes også sangens afslutning er god! “Uuuh, uuuuh, uuuh”, og så gør musikken anslag til at fade ud.

15, Sådan går det hver gang: Wow, sikken opstart! Jeg er vild med koret og teksten. Igen synes jeg musikken i baggrunden er for forstyrrende til, jeg hundrede procent kan koncentrere mig om teksten. Samtidig akkompagnerer den meget godt teksten, så det er en ambivalent følelse omkring det. Det ville også være mærkeligt, hvis musikken i baggrund var helt rolig. 3 minutter inde i sangen tænkte jeg at nummeret måske godt kunne have været kortere. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide den måde nummeret langsomt gør anslag til at fade ud og afslutte.

16, Ligetil: Grinede sådan lidt indvendigt til at starte med, fordi jeg tænkte det kunne være opstarten af tegneserien “Den lyserøde panter”, men jeg kan godt både lide teksten og det jazzede ved nummeret.
Der foregår meget på lydsiden i nummeret, men det er nemt at koncentrere sig om den gode tekst. Samtidig bliver feministen i mig irriteret over den leflen for the male gaze. Stå stærkt i dig selv, kvinde 🫵✊ Du er god nok, som du er! Du skal ikke lave om på dig selv, for at være god nok. Han skal også være god nok.

17, Vend dig om: Igen elektronisk opstart. Jeg er ikke så vild med musikken her, men jeg kan egentlig godt lide nummeret, omend det igen har klang af, at ville tilfredsstille manden, og gøre alt for det. Alligevel kan jeg godt lide teksten. “Der er andre fisk i havet, og de vil hellere end gerne bide på din krog”, får jeg lyst til at sige, derudover “Hvorfor fange torsk, når havet er fuld af fisk”.

18, Gudinde Maria: Her en protest mod manden. At kvinden ikke kan gøre alt, uden at få noget igen. At man ikke bare kan gå rundt og være gudinde, uanset hvad man bliver budt. At kærligheden er en gensidig dans, hvor begge gør sig umage med at danse de rigtige trin sammen. At kvinder ikke altid bare skal gå rundt og smile, hverken fordi de bliver bedt om det, eller alene fordi de er kvinder. Kvinder skal ikke bare gå rundt og smile hele tiden, uanset hvad de bliver budt. Nogle gange må man gøre sig umage for at få andre til at smile.

19, Vi fløj afsted: Et nummer, hvor kvinden ærgrer sig over, hvordan kærligheden har ændret sig, fra at have “fløjet i raketfart op imod himmelen - ku’ ikk’ følge med - vi blev væk fra hinanden deroppe et sted”. Kærligheden, der måske gik lidt for stærkt, men så blev det hverdag, og så blev hun uinteressant. Hun vil gerne bevare den magi, der var i at kunne flyve i “i raketfart op imod himmelen”.

20, Elsk mens du elsker: Dejligt nummer. Teksten er interessant - at hvis man ikke skal kæmpe, er livet ligegyldigt. Lidt som om man skal kæmpe for at opnå drømme, og når man har opnået alle drømme, så er livet ligegyldigt, hvis ikke der er nye drømme at kæmpe for. Her relateres det også til kærlighed - at man skal blive ved med at kæmpe sammen, for at styre mod at opnå de drømme, man havde sammen. At gøre det, der kræves - at elske, mens man elsker, at føle, mens man føler. Altså at blive i sine følelser og omfavne følelserne, uanset hvordan de er. At man skal kæmpe når man kæmper - for at opnå det, man kæmper for.

21, En ny dag: Introen lyder som noget, man har hørt før. Det er et meget muntert nummer med gang i. Er vild med at der bliver fløjtet i nummeret.

22, Lykkelig: Der er lidt calypso over musikken i det her nummer.

23, Er vi okay?: Begyndelsen af nummeret minder mig om anslaget til et meget kendt Safri duo nummer. Det er som underlægning til den mol- agtige sound, sangen har. Henimod slutningen ændrer musikken karakter. Elsker måden den slutter - “Er du okay?” og musikken fader ud.

24, Trykker på stop: Jazzet intro, og sangen er også jazzet. Omkring 1 minut og 20 sekunder inde i sangen lød det som om Barbara Moleko havde overtaget. Dette nummer har en helt anden karakter end de andre numre. Jeg er ret glad for det her nummer. Det var også et nummer, jeg kunne forestille mig i en dansk film fra 60’erne eller 70’erne. Omkring 3 minutter inde i sangen kommer der også lidt spansk feeling over nummeret. Er ret vild med at hun synger “Trykker på stop - STOP!”, og så slutter nummeret efter det. Det er en ret sjov gimmick.

25, Her er gudegodt at være: Jeg er pjattet med duetten i denne sang, med den svenske mand. De synger rigtig godt sammen, og musikken er dansabel, og der er gang i den. Det er en ørehænger, jeg får lyst til at synge med på. Et nummer, man ikke kan sidde og surmule til.

26, Bang Bang Boogie: Et engelsk nummer med gang i. Det kunne godt være et soundtrack til en actionfilm. Kan godt lide duetten, men ellers sker der lidt for meget i nummeret til min smag.

Opsamling: Gennemgående kan jeg godt lide dette jubilæumsalbum! Det er virkelig godt! Der er en del sange, jeg godt kunne forestille mig at høre igen og igen.
Det var ikke lige nogle numre, jeg kunne huske, hun havde lavet, så det var rigtig godt at høre en hel del sange, som det var relativt nemt at inddele i årtier.



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr