"Aftenlandet og regnbuefuglen":

Allerede fra første nummer på denne genindspillede cd, vækkes interessen for at høre mere, og lytte godt til beroligende musik.
De næste par numre skifter dog totalt genre, - og det opleves som et voldsomt skift, synes jeg.
Nummer 2 falder ikke i min personlige smag. Det virker mest, som det er med på cd'en, fordi det har været sjovt for musikerne at spille. Det er vel også ok, hvis det er tanken med det.
Derfra går det bare derudaf med de næste numre, helt frem til nummer 9. Ved nummer 9, kommer man da i den grad til at mindes de gamle slidte grammofonplader.
Man mindes pludseligt en ridse, hvorefter man skulle hen og hjælpe "armen" videre på pladen, for at kunne høre nummeret. Nøjagtigt sådan lyder en del af nummeret - men det fortsætter dog af sig selv :-)
Nummer 10 får mig igen til at falde helt ned i "mit rolige jeg".Endnu et dejligt afslappende nummer.
Iøvrigt virker det positivt på mig, at der er en lidt længere pause mellem de enkelte numre, end man normalt oplever. Man får opmærksomheden henledt på at musikken stoppede - altså man er utrolig opmærksom på musikken, som på den måde, ikke blot er noget man har tændt for.... men virkelig lytter til.
Jo flere gange jeg hører cd'en, jo mere kommer jeg til at holde af musikken. Det er vel altid en god egenskab ved musikken, når det lykkes at få lytterne til det! (slut).