Psykedelisk mareridt

Det nye danske orkester Mongotubes første udgivelse er albummet 432. Musikken er optaget i 432 Hz, der eftersigende skal have en beroligende effekt på krop og psyke. Dette lykkes også med nogle af numrene (f.eks. "Det du gør ved mig" og "Elvis the King"), men desværre er det ikke tilfældet for hele albummet.

Det mest irriterende er, at jeg næsten ikke kan høre hvad der bliver sunget. Det virker stressende, at prøve at følge med, og det modvirker helt klart albummets budskab om at berolige mit sind. Under nogle af numrene fik jeg endda hjertebanken (bl.a. "Ingen mennesker uden kærlighed"), hvilket mindede om at vågne op fra et mareridt. Sangerindens stemme ikke bare virkelig irriterende, den er også ensformig... det holder slet ikke.

Nummeret "Marokko" skal dog lige fremhæves for at være et fedt nummer; Elektronisk musik møder Nordafrikansk folkemusik.

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at høre albummet igen, men det skal da have point for at være anderledes.