I DAG:
Anbefaling - Musik

skRåt = S for substans, K for kritisk, R for rå, Å for åndsnærværende og T for temperament

Lars og uhørt anbefalet af Beda Ane Jørgensen
9. november 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
1) Personligt;
Jeg fik pladen (CD'en) med en lille post it, hvor Lars havde skrevet en kort hilsen - en personlig start på en virkelig fed oplevelse!! Dette hænger flot sammen med den tyngde og personlighed, der leveres på denne plade.

2) Rækkefølge;
Første nummer "Ingen vil have mig" - suverænt første nummer! Knald på. Mange numre er skrevet under samme tema som dette nummer, hvor det bliver plat. Lars og Uhørt leverer generelt med ordlege og temperament, der runger af kvalitet og efterlader refleksion.

3) Vokalen;
Lækkert med den store variation, Lars bruger sin stemme på. Fra tale, til almindelig sang, til skrig, til nærmest at hviske, til rap, til det utal af effekter han benytter sig af. Han synger en del skæve toner, hvilket komplimenterer musikken og bidrager til lækker helhed. Klangen er "ung" - lys.

4) Musikken;
Er helt afsindig vild med sammensætningen af guitar og violin i folk musikken. Plade med stor variation i tempo, vildskab, blidhed, mere eller mindre dybde i lyrikken, intensitet og ikke mindst stor grad af humor samt inderlighed. Er pjattet med sammensmeltningen af folk, jazz og rock - samt et poppet svarkor.

5) Associationer;
Jan Toftlund (fx "I regnbuens skygge") - dels violin og guitar kombinationen, men også visse lyriske passager.
Magtens Korridor ("Kom las os danse", "Ingen grænser") - musikken og lyrikken.
Sebastian - flere passager gennem hele pladen.
Dan Turell - flere passager pladen igennem.

"Hvor solen ikke skinner" topper sammensætningen af kritik og humoren, når Lars synger; "Nu skal jeg fortælle dig hva' jeg syn's du ska' gøre med dit forstokkede snæversyn", hvortil koret svarer; "forstokkede snæversyn" sunget poppet-sukker-sødt-pænt med meget luft. Det er lige i øjet! Jeg griner højlydt HVER GANG!

"Hva med mig" rammer til gengæld lige ind i et ømt hjerte og skaber tårer i mine øjne. Lyrikken siger meget om en menneskeskæbne og den store (følelsesmæssige) omkostning, der er for sådan en opvækst. Sunget med en afklaret og rolig stemme, hvilket gør nummeret ekstra stærkt og viser dermed netop hvad musik kan.

Så...hvad end du vil mærke dybe sider af tilværelsen, grine højt eller skrige "skRåT" til verden har dette album, på flere planer, mine absolut varmeste anbefalinger med sig.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr