I DAG:
Anbefaling - Musik

Med Tobias Trier til Thyborøn

Manifest anbefalet af Hans Christian Davidsen
23. oktober 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Albummet indeholder 14 finurlige sange. Når Tobias Trier er med, går det som regel frejdigt for sig - også her.

»Lige nu« er sprudlende og let pop, der nogle gange kører så meget i tomgang, at man ikke lige kan skille de enkelte numre fra hinanden i hukommelsen. Manifest byder på det skarpe, men også på banaliteter. Det kører af sted uden de dybere overvejelser.

Da jeg havde haft sangene kørende i rotation et par gange, fik jeg nok for en stund - ironisk nok efter nummeret »Nok af dig«. Det har det med at blive for ens, selv om der numre, der kvalitativt skiller sig ud, blandt andet den eftertænksomme ballade »Jeg vil op« og up tempo-nummeret »100 døgn«.

Tobias Triers far var den provokerende frontfigur i det musikpolitiske band Røde Mor. Man skal sandelig love for, at sønnen er gået en anden vej. Dette album kan behage de fleste. Fra København til Thyborøn, fiskerbyen der har lagt navn til et af numrene.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb