I DAG:
Anbefaling - Musik

Stilrent

Janus Bechmann anbefalet af Hans Christian Davidsen
6. september 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Man skal kunne lide den genre, som Janus Bechmann bevæger sig i - og det kan jeg. Vi er tilbage ved de amerikanske rødder, og Janus Bechmann har ikke travlt med at få afleveret sine musikalske budskaber. Derfor skal man give sig tid og dedikere sig selv som lytter.

Virkemidlerne er få: Akustisk guitar, lidt steel og bas, her og der en trommemaskine og en vokal med koreffekt nogle steder. Melodierne er måske ret enslydende, og variation er ikke det, Janus Bechmann dyrker mest. Omvendt kan man så sige, at han ikke på noget tidspunkt tisser ved siden af på albummet »Table Sketches«. Det er steel-rent.

Albummet kan klart anbefales alle, der kan lide traditionel amerikansk musik. Det er ikke musik, der spilles på de store musikkanaler i Danmark, men noget, man må til Tønder Festival eller ud på de små spillesteder for at høre. Janus Bechmann er under alle omstændigheder en af de ikke særlig mange danskere, der kan sit håndværk inden for denne genre. Men han har også fået sin gode opdragelse. Det er et plus på hans cv, at han har spillet sammen med Ester Brohus.

Akilleshælen er som sagt den ensformighed, der kan indsnige sig ved gennemlytningen.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb