Blåt forår....

De første tanker, der faldt mig ind, da jeg lyttede til den første af Benjamin Koppels kompositioner på CD'en "A way with words" var "blåt forår...". Om dette så skyldes, at jeg befinder mig i årets første forårsmåned med masser af sne udenfor og frostgrader det meste af døgnet, ved jeg ikke.

De mere stille numre fik tankerne hen på rislende smeltevand med den "blå" nuance, som jeg ofte oplever, når jeg lytter til de rolige jazz-numre, der får en til at ønske sig ud på de åbne vidder langt væk fra byens larm og uro.

Ikke alle numrene tiltaler mig, for selv om jeg selv spiller musik, har jazz'en aldrig fanget mig ind. Jeg taber ligesom interessen i de numre, hvor der er lange passager af - især piano - improvisation, som jeg f.eks. har indtryk af er tilfældet i track 3 "Atomic Alto" på CD #2. Starten af track 5 på samme CD får til gengæld smilet frem på læben og musikerne viser deres store kunnen i udførelsen af et - efter min vurdering - nummer med høj sværhedsgrad.

Det er dog track 1 på CD #2, der rammer bedst efter min mening - i et meget langsomt tempo, får sax'en lov at udfolde sig på en baggrund af en afdæmpet rytmegruppe - meget smukt. Selv pianosoloen ca. 5 min. inde i nummeret var behagelig.

Alt i alt er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med dygtige musikere, der mestrer deres instrumenter til fulde. Den tekniske kunnen sætter jeg stor pris på og det er den primære grund til, at jeg har givet CD'en fire stjerner. Jeg er ikke blevet jazz-elsker af at lytte til CD'en, men vil bestemt ikke afvise, at flere af disse numre vil blive husket og kunne høres i mine højtalere igen.