I DAG:
Anbefaling - Musik

Magisk Jazz

Scott Colley Quintet feat. David Sánchez & Kenny Werner anbefalet af Thor Kristjan Kidmose
9. juli 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
For fjerede år i træk inviterer Valbysummerjazz indenfor til internationale jam sessioner og magiske øjeblikke skabt med instrumenter. Det er muligt aldersspredningen ikke er stor hverken på scenen eller blandt publikum, men til gengæld er atmosfæren livlig og arrangementet tilgængelig for alle musikelskere. De der har bagkataloget på plads vil både kunne genkende inspirationskilderne, skolerne og variationerne, mens vi alle nød den musikalske udforskning af rammerne for samme.

Men selv de der normalt blot indtager musikgenren på den lokale cafe til et fad favoritbryg fik en underholdende omgang medrivende Jazz.

Det er muligt musikkomponister søger inspiration verden over men for Scott Colley er der tydeligvis masser af inspiration i den nærmeste familie, hvorfra vi fik hyldesten til hustruen (For Sophia) og forklaringen på hvorfor familie Colley aldrig kommer til tiden med nummeret The Slow Gen.Personligt var jeg denne aften især vild med Johnathan Blake på trommer, der med kærlighed, talent og voldsom energi formåede at løfte hele oplevelsen op til stjernerne. David Sánchez (tenorsaxofon) og Benjamin Koppels (altsaxofon) samspil var dog også himmelsk. Scott spillede selv på bas, mens kvintettens sidste medlem var en veloplagt Kenny Werner på klaver. Vurderingen på de seks kongekroner gives for professionalismen, magien og lyden. Det er muligt Prøvehallen ikke ligner de legendariske jazzklubber og spillesteder fra New York, men denne aften var den svøbt i lydsporet fra dem.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb