Det lokker alt i mig frem...

Musikken kæler for de følelser man lusker rundt med i hverdagen og uden at blive for storladent, så vipper teksterne også til den eksistentialistiske og selvrealiserende del af mig. Jeg kan drømme, håbe, længes og undres til dette album. Kan det have noget at gøre med, at der er mange genkendelige elementer der svagt dufter af Bob, Kashmir, switchfoot....men dog med en mere fredelig lyd generelt - titelnummeret er dog så hudløst ærligt, at jeg er nødt til at bøje mig i støvet!!!