Langt fra impossible

Gregers L. Mogstads ”Impossible”

Dette fine album rummer elementer fra både soul, funk, rock og – især – jazz. De gennemgående energisk rytmiske numre minder mig om navne som George Duke og Stanley Clarke som var store i slutningen af 1970’erne. Bassen på fx ”Wake Up Call” er ren Stanley Clarke og ren fryd.
På albummets flaptekst skriver Gregers L. Mogstad at nogle af sangene er ”dybe og meningsfulde”, mens andre er mere lette og skrevet i en stemning af ”fest, frihed og farver”.
Det er i hvert fald et farverigt album, og at Gregers Mogstad tillige er en dygtig musiker og sangskriver er evident. Jeg er ikke så vild med hans stemme som – efter min mening – ind imellem tenderer det hysteriske. Dermed ikke sagt at han ikke kan synge, for det kan han.
Et virkelig godt album fra et stort talent. – Jeg savner dog et par oplysninger om hvem som ellers medvirker ud over Gregers selv.