Ukomplicerede melodilinjer

Man skal ikke lade sig snyde af pladecoveret, hvor Claus Funch hænger og dingler i en løkke med en guitar og nodeblade liggende på gulvet. Æstestikken kan diskuteres. Nogle vil mene, det er grove løjer. Det er muligt, coveret kan ses som en parafrase på Nick Drakes album »Bryter Layter«.

Men inde på albummet »Interpersonal relationships« er der alt andet end død og lede ved livet. Claus Funch folder sig virkelig ud her, og har fundet nogle ukomplicerede melodilinjer, der får »Interpersonal relationships« til at fremstå særdeles troværdigt. Funch kan åbenbart noget en hel masse andre ikke kan.

Albummet er varieret. Vi får hele turen fra folk til garagerock og tilbage igen. Der er både akustisk guitar og tung, fræsende elguitar, støjpassager, countryrock, klaverballader og ukompliceret guitarrock - og nok så bemærkelsesværdigt, så stritter det ikke i forskellige retninger, men er en solid helhed.

Sangene spænder fra downtempo som i »A Quest For Spiritual Guidance« til en energisk udladning i »I Know How Wrong That Was (And That’s a Positive«).

Claus Funch er ekspressiv og har mange strenge at spille på. Hans velsmurte rockmaskine sørger for en god og intens lytteoplevelse.