Stærk i modersmålet - svingende i musikken

Stærk i modersmålet - svingende i musikken

»Jeg sad på lokum i et kystbanetog - med stenhård mave og en spændende bog - man glemmer det, der trykker, når man sidder og læser…. Min livshistorie er, som vinden den blæser - og der er ingen, der skal skrive et ord i min biografi - jeg har det bedst alene, isoler’t og hemmelig«.

Thomas Ulrik Larsen - frontfiguren i bandet Lysår - er stærk i sit modersmål, men lidt mere gennemsnitlig i det musikalske. »Teknisk Knockout« er tekstmæssig klasse. Lyrikken er overrumplende og går lige til stregen. Vi lytter gerne og nøje efter, når sangeren står ved sin fars grav og tænker det, en mand begynder at tænke, når han kommer over de 35 og begynder at ligne sin far mere og mere. »I de sidste to minutter« er der rock og rul og Afghanistan-krig, og »Uintelligente børn« er en morsom stikpille til folkeskolereform og alt det, der ligger bag den.

Musikalsk er anden halvdel af albummet ikke bare det bedste. Det er klasser over første del. Det kan man glædes ved eller sukke over. Faktum er, at albummet kommer til at fremstå lidt ujævnt på den konto. Lysår bevæger sig dog lystigt mellem genrerne med symfoniske, orientalske og kormusikalske krydderier.

Jeg svinger mellem tre og fire kroner, men albummet arbejder sig så stærkt op efter numrene »Loppetjans« og »Passiv indlæring«, at det ender på de fire. Med lidt god vilje.