I DAG:
Anbefaling - Musik

Nydelsesfyld nedtælling

Quatre, trios, deux, un anbefalet af Nønne Lønne Votborg
8. december 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:
Benjamin Koppel har komponeret ti musikstykker, der giver os mulighed for at nyde instrumental jazzmusik af den absolut bedre slags.
Cd´ens plot er legen med ”nedtællingens dimensioner”, og det filosofiske spørgsmålstegn om foranderlighed, der møder os når nedtællingen engang er til ende.
En cd der kalder på eftertanke og lokker til refleksion, er en helt igennem udmærket idé, der kun kan hilses velkommen. Musik med mening i!

Virkemidlet er at pille et instrument væk efterhånden, som vi tæller ned fra 4,3,2,1. Vi starter med at lytte til kvartetten: Benjamin Koppel på saxofon, Daniel Humair på trommer, Jacob Anderskov på klaver og Thommy Andersson på bas. De 4 første numre Quatre 1 til 4 spilles således af kvartetten, og numrene Trois 1 til 3 af en trio , Deux 1 – 2 af en duet og endelig, kan vi til slut i Un 1 lytte til et solonummer af Benjamin Koppel på saxofon . Anderledes og fint.

Kompositionen fremhæver de enkelte instrumenter, og giver en stor variation numrene imellem så vi virkelig får den uventede lytteoplevelse vi bliver lovet.
Begrebet nedsmeltning får tilført nye dimensioner alt imens, man som lytter gør sig tanker om stort og småt. Sådan som god jazzmusik har det med at gøre. Også uden koncepter. Om det så er sådan, det er tænkt af Benjamin Koppel vides ikke, men oplevelsen er helt igennem dejlig og sanselig.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr