I DAG:
Anbefaling - Musik

Vinder ved hver gennemlytning

Jet flower anbefalet af Hans Christian Davidsen
29. august 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Aldrig hørt om Jet Flower før. Aldrig hørt noget af Jet Flower før. Håber at komme til at høre meget mere i fremtiden. For her er potentiale.

»We Walk Alike« er et flot debutalbum med et godt flow mellem det langsomme og det hurtige. Kender man den amerikanske rockgruppe Band Of Horses (og kan man lide hestene), så bør man unde sig at lytte til Jet Flower.
Tina Dickow (eller Dico som hun også kalder sig) er også inde med lidt assistance på indie-albummet.

I den medfølgende pressemeddelelse lægger bandet vægt på, at alle bandets musikere er forsangere. Hver får deres tur som vokal.

»Vi tror ikke på ideen om en forsanger i front og en rytmegruppe i kulissen. Vi har ingen forsanger. Jet Flower er fire stemmer, der spiller på hver deres instrument og har lige meget at sige eller synge«, siger Jakob Gravlund.

Det lyder vældigt sympatisk, men fakta er, at Mikkel Boströms vokal går lidt mere ind i sjælen på lytteren end de øvrige.
Det stemningsfyldte album er frem for alt ikke påtrængende eller overlæsset, men meget luftigt, og det vinder ved hver gennemlytning. Kan varmt anbefales.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar