Forvirrende, fyrigt og fandens fræk musikeksperiment

At genrebestemme Lis er stille lægger ud over min ringe musikkompetence. Mest af alt er det vel nok et genremæssigt forsøg med at lege med indtil flere stilarter og mikse dem til sin helt, helt egen. Rock især, jazz og lidt af det hele der peger ud i fremtiden i et forsøg på at skabe nyt.

Lis er stille – det kunne ikke være mere løgn! Tag dig i agt for bandet og deres høje, intense og insisterende dystre lyd. Lis er stille består af fire medlemmer, og vokalen synges af Martin Byrialsen. På trommer kan opleve Jon Gotlevs mens bassisten klares af Asbjørn Helboe og Tue Schmidt Rasmussens serverer en interessant, skæv guitarlyd. Ikke mindst vokalen er ganske særegen med Martin Byrialsens ofte tindrende, skrigende og klagende lyd. Ganske overbevisende.

”NOUS” består af seks – meget - lange numre, med flere lag lyd. Bandet er på ingen måde nærig med lydbilledet men ihærdig i deres bestræbelser på at fylde på lydtapetet. Næsten for venlige. Jeg føler mig i hvert fald overvældet af denne intensitet og insisterende adfærd, som bandet har lagt for dagen. Men ingen tvivl om, at Lis er stille vil deres lyttere det godt.
Fremhæves skal det dansksprogede nummer ”Myte”. Hvor er det imponerende at høre et rocknummer af den art fremført på dansk!