I DAG:
Anbefaling - Musik

Musik med sjæl

Sax and the City anbefalet af Ida Staun Christensen
25. oktober 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Sax and the City” er en stemningsfyldt plade med masser af sjæl og varme. Musikken er behagelig at lytte til, idet den indbyder til en afslappet og harmonisk atmosfære. Selvom det overvejende er saxofonen og det instrumentale, der er i fokus, optræder forskellige sangere som eksempelvis Søren Sko også på albummet. Pladen indeholder desuden både rolige melodier, men også mere tempofyldte og dynamiske numre. Dette medvirker til, at musikken på ingen måde bliver ensformig eller forudsigelig.

Cd’ens 12 numre formår på hver deres måde at frembringe forskellige følelser og stemninger, og flere af melodierne er meget fængende. I hvert fald har jeg gentagne gange taget mig selv i at gå rundt og nynne især titelnummeret.

”Sax and the City” er helt klart en anbefalelsesværdig plade for alle jazz-elskere og andre, der sætter pris på velkomponeret musik.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr