Easygoing

Musikalsk er albummet ikke uden charme med et easygoing og elegant beat, en smuk akustisk guitar her, en twang der og lyrisk klaverspil. Balladerne »Noget om 14 Dage« og »Retur til afsender« er bestemt værd at lytte til, men nogle gange er sproget lidt klodset i forhold til det komponerede.

Musik og ord smelter ikke altid sammen til en organisk helhed. Stavelserne har flere toner, og det kan sagtens virke, men så skal overgangene være glidende. Og det er de ikke altid her: »Jeg fatter ikke så meget som en tomme-e-e-e-e-e«, som det hedder i åbningsnummeret »Jetlag« om en rejse fra barndommens land til mandens midlife. »Tiden går og går, og går den, så går d-e-e-e-e-n«. Der er åbenbart nogle huller, der skal fyldes ud.

Uden at det bliver helt originalt er der et godt greb om selve sangskrivningen. Michael Mandel Sterns vokal passer godt til nogle af sangene, for eksempel »Huskesedel«, og mindre godt til andre, i andre er den noget monoton og uden det store register. »Noget om 14 Dage« bliver lidt af en brummekoncert.