I DAG:
Anbefaling - Musik

Konsekvent musikalsk identitet

DET BEDSTE AF DET HELE anbefalet af Hans Christian Davidsen
11. december 2024
Vurdering:
Samlet vurdering:
30 år efter sin singledebut i 1994 er Maria Montell ude med det hyggelige dobbeltalbum »Det bedste af det hele, hvor 24 sange - herunder hendes allerførste hit, »Jeg er her for dig« - er med på en opsamling.

Maria Montell har gennem sin karriere været dybt optaget af kærlighedens mange nuancer – både de stormende og de stille.
Hun har konsekvent har holdt fast i sin musikalske identitet - en stil, der fusionerer pop, soul og funk, og som aldrig har mistet sin autentiske charme.

Sangene på »Det bedste af det hele« er en bred buket af sange fra hendes tre årtier, og hele samlingen er meget homogen i indhold og form - trods de store spring i tid. Her er alle hendes store hits, blandt andre »Imens hun sang DiDaDi«, »Jeg er her for dig« og »Kys mig op til himlen«. Men der er også mindre kendte numre, som vel kun hendes allermest dedikerede fans kan huske.
Maria Montell er driftssikker i tekster, melodier, instrumentering og vokalpræstation.

Af de numre, der virkelig skiller sig ud, er det den livlige og spanskinspirerede »Soy Maria« samt det jazzede og lune nummer »Hej min søndag«, der efter min mening står som nogle af de mest fængende øjeblikke på albummet.

Maria Montells udstråling af glæde og selvsikkerhed vil bekomme hendes fans vel - og mon ikke hun vil appellere til yngre generationer også?
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr