Meget kedelig og alt for tæt på far

Måske kan Michael Belli ikke selv gøre for at hans stemme ligner faderens, Peter Belli, alt for meget. Det betyder desværre, at man hele albummet igennem tænker på netop Peter Belli. Sandsynligvis fordi Michael Belli intet gør for at adskille sig fra sit fædrene ophav. Han demonstrerer aldrig viljen til at finde sign egen "stemme". Derfor er forbistret og søvndyssende kamp at komme igennem albummet bare første gang - for slet ikke at tale om de 3 gennemlytninger der anbefales af Kulturkongen til dets anmeldere.

Endnu et dansk rock-album, som skubber os i landsforvisning, udenfor denne genre og dette land, til steder langt borte, hvor ny musik er en fornøjelse at opleve.