I DAG:
Anbefaling - Musik

Hygge fra Fyn

Lasse & Mathilde anbefalet af Hans Christian Davidsen
22. maj 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Lasse & Mathilde har holdt den kørende i fire årtier. De har solgt over en halv million plader, så hver tiende dansker i gennemsnit skulle have en skive stående med de to fynboer.

Folkekære tør man derfor nok kalde dem, og det er desto mere imponerende al den stund, at den ene halvdel, Mathilde, ikke kan synge. Men med deres blanding af visesang, pop og singer-songwriter-stil må de ramme noget pæredansk. De er spillemænd med lyst og godt humør, og det appellerer åbenbart til deres stampublikum. Musikken er hyggelig, og der en positiv grundstemning.

Ikke alt er dog fryd og gammen. Der er røget gamle venskaber, fordi der kom penge imellem, og Lasse er nødt til helt at holde fingrene fra sprut.

»Verden venter« vil næppe skuffe Lasse & Mathilde-fans. Der er ikke noget, der bliver hængende til tid og evighed, men der er heller ikke noget, der skurrer i ørerne. Lasse Helner har ikke mistet grebet om guitaren, og i »Poplerne rasler« kører han ligefrem solo.

Dette album fungerer væsentligt bedre end deres forrige, »Spor af Piet Hein«, fra 2007.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb