I DAG:
Anbefaling - Musik

Formkurven stiger

Anna Bell anbefalet af Hans Christian Davidsen
9. februar 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Åh nej.... nogle af os husker med rædsel sangen med den endeløse gentagelse »A walk in the park – A step in the dark«. Sådan blev den bare ved og ved.

Aarhusianske Anna Bell åbner også sit debutalbum med en temmelig kedsommelig soulpop-sang, hvor hun igen og igen synger: »Tell me what I gotta do to make You mine«.

Har hun virkelig ikke fantasi til mere?

Jo, det har hun i den grad. Allerede med albummets andet nummer, »Kill Him With Love«, stiger formkurven, og det bliver den ved med gennem hele albummet.

Derfor kan det undre, at hun åbner albummet så svagt. »The Sessions« er et solidt album med soulpop uden tilsætningsstoffer. Det er lidt forunderligt at skulle læse i pressemeddelelsen, at Anna Bell med efternavnet Bentholm-Jensen først begyndte at spille musik som 15-årig. Det lyder ikke sådan.

Hun kan skrive sange, kan hun – og hendes lidt støvede stemme (forstået på den gode måde) og tekster som i »Rocky Shores« og »Mess of Mine« passer godt til lydbilledet, der varieres med kor, strygere, blæsere, en god rumklang og sandelig også noget så gammeldags som et Hammondorgel.

»The Sessions« kan jeg godt holde ud at høre mange gange. Åbningsnummeret springer jeg så bare over.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb