Et virkelig godt album

Det er et rigtig godt album den efterhånden 70-årige Billy Cross har lavet. Jeg er fra samme generation, dvs. jeg var barn og ung i 60’erne og 70’erne, og jeg kan derfor nikke – glædeligt – genkendende til lyden af denne skønsomme blanding af stilarter. ”Goodbye To The Sixties” rummer derfor heller ingen numre som ”stikker ud”, der er ingen formeksperimenter, men – fornemmer jeg – en glad leg med allerede afprøvede og velkendte stilarter såsom rock, blues, country m.v.
Ét nummer stikker alligevel ud, nemlig det første, ”I Still Pray for You America”, der som det eneste rummer en eksplicit samfundskritisk indignation, som jeg hører teksten først og fremmest til den situation USA snart har oplevet nogle gange, at hvidt politi dræber sorte mennesker for små lovovertrædelser. ”I Still Pray For You America” er albummets tekstmæssigt skarpeste, og nummeret kan musikalsk minde om Leonard Cohens ”First We Take Manhatten”, dog uden Cohens kvindekor. Nummeret har virkelig tyngde, men er desværre alt for kort, kun 2.45 minutter langt, og det gælder også mange af de øvrige numre, at de er meget korte – men dermed lægger de sig også op ad 60’ernes ”norm” om at et nummer ikke overskred tre minutter.
Billy Cross’ stemme er dejligt hæs, og han forstår at lege med sin stemmes virkemidler, fx er et nummer som ”I Want Your Guitar” humoristisk helt ud i vokalens modulationer.
Til plussiden hører, at albummet i alle detaljer er særdeles velspillet og -arrangeret. Og jeg nyder, at ingen af instrumenterne overdøver vokalen, at man kan høre og forstå teksten på alle numre.
Udgivelsesdatoen er 11. september, og det er nok ikke helt tilfældigt, jf. det samfundskritiske indledningsnummer ”I still Pray For You America”.
Alt i alt en virkelig god udgivelse, som man bliver i godt humør af at lytte til – det bliver jeg i hvert fald. – Men jeg kunne godt tænke mig en længere version af "I still Pray For You America".