I DAG:
Anbefaling - Musik

Cecilie Strange skruer op for stemningen

Beech anbefalet af Hans Christian Davidsen
17. juni 2025
Vurdering:
Samlet vurdering:
Den danske jazzkomponist og saxofonist Cecilie Strange har siden sin debut i 2015 med The Beginning opbygget et solidt ry inden for både improjazz og mere drømmende, sfærisk musik.


Sammen med guitaristen Anna Roemer udgør hun den betagende duo Kaleiido, men nu er hun tilbage i eget navn med sit femte album: Beech – eller på dansk: Bøg.

Albummet starter blødt og luftigt med et langt soloparti, der føles som at gå gennem en bøgeskov i skumringstimen – fyldt med mystik og hemmelige afkroge. Musikken taler sit eget sprog på åbningsnummeret »A Fairytale of a Violin«.

Herefter sænkes stemningen, og saxofonen glider næsten diskret ind i baggrunden, mens lette trommer, klaver og basstrenge skaber en luftighed, der brydes af den unikke vokal fra Josefine Cronholm.

Sammen med pianisten Peter Rosendal, bassisten Thommy Andersson og trommeslager Jakob Høyer folder Cecilie Strange en suite ud i seks satser, der er selvbiografiske og repræsenterer vigtige steder på hendes følelsesmæssige livsrejse.

Numrene »On the Tip of Sólheimajökull« og »Skrova Fyr« er de helt store højdepunkter, som bliver siddende i hjernen længe efter sidste tone.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Beech
Udgivelsesdato 15. jun
EN DAG PÅ STRANDEN
Opleves fra 18. jun - 11. jan
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt