En tur down memorielane

Jeg var vild med engelske Blur og Gorillaz i de sene 90’ere og tidlige 00’, og SUPERFOODs album Don’t Say That bringer en masse goder minder frem. Lyden er skriftevis britpoppens ørehængende melodier og rodet, organiseret larm som for mig kendetegnede Gorillaz – så forudsætningerne for at dette album lige var noget for mig var ret gode.
Og albummet må gerne spille hjemme på mit anlæg, men desværre bliver det aldrig mere end baggrundsmusik. Numrene glider lidt sammen, og kun enkelte numre som fx Mood Bomb og titelnumret Don’t Say That skiller sig nok ud til at det er mindeværdigt, når albummet slutter.