"Det går tit godt" - ja og så alligevel ikke.....
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sangerinde Laura Illeborgs nyeste cd "Det går tit godt" er et helstøbt album når det kommer til dens lyd, melodiske univers og den singersongwriter baggrund kunstneren kommer af. Man fornemmer ganske enkelt den ramme, den fortælling - eller den stemning om man vil - som disse musikere har forsøgt at sætte frem for lytteren.
Det handler blandt andet om hverdagens små trivialiteter som i sangen "Folder en t-shirt". Om venskab og betydningen af fællesskab som i "Sidder på Femmeren (..) og drikker Blå Gajol" - i øvirgt en af albummets bedste numre! Eller som når livets hårde sider også viser sig og det føles som om "Det fryser fjorten grader i mit hjerte". Altsammen er det titler og et tekstuniverser som vi alle kan forholde os til og blive draget ind i.
Når det så er sagt, synes jeg det er ærgeligt at så smukke fine melodier, som man hører her, ikke får sit fulde potentiale udfyldt da mange teksterne halter bagefter og desværre ofte ender i langtrukne ord og vendinger som får lytteren hylet ud af dette melodiske og drømmende univers som jeg ellers gerne ville blive i.
Derudover forstår jeg slet og ret ikke det mix der sker mellem det danske og engelske sprog i sangen "Det er stjerner over Fredens bro tonight" , som sikkert skal forståes som en humoristisk kommentar men som kun bidrager til forvirring og undren hos den som lytter. Det er ærgeligt, for ideen er egentlig god.
Til slut vil jeg dog rose albummets allerførste nummer "Da du gik lige forbi" der med sine fine og enkelte tekst i samspil med lækre harmoniseringer, formår at få mig netop i den stemning af hverdags-trummerum og tankemylder som er sangenes force og som jeg håbede hele albummet formåede at føre videre - dog uden held desværre...
Men point for forsøget og for et album spækket med genkendelige seancer og iagttagelser som man genkender og identifiserer sig med.