Klassisk heavy

Dette nye italienske band præsenterer på »Hollow Man« en god blanding af black metal, sludge (der læner sig op ad hardcore punk) og dommedagsmetal (eller undergangsmetal, som nogle også kalder genren). Men frem for alt er albummet båret af den klassiske heavy metal. Der er lidt Judas Priest her, lidt progressivt Dream Theater der og momentvis også inspiration fra Megadeth.

Albummet lægger stille ud med »Strive«, men så bryder helvede løs med revolverskud, og allerede med andet spor og titelnummeret »Hollow Man« rammes albummets klimaks med temaer som isolation og terror.

»Hollow Man« er præget af fyld og kunne være kogt ned til en extended play, men heldigvis er der numre, der rager op - deriblandt »Isolation«, hvor der virkelig høvles igennem med guitar og vokal.

Fabio Carmotti har en interessant stemme, der klæder albummet. Michele Pintus er en trommeslager, der får metallet til at glide, og fremhæves skal også, at Allesandro Asbornos bas kan høres ordentligt og tydeligt. Det er desværre ikke altid tilfældet, når der skal skæres skiver inden for den genre, vi her bevæger os i.

»Hollow Man« kan anbefales til alle metalfans - også til de lidt mere bløde, der måske lige har lugtet til Metallica og ikke ret meget mere.