Pretty Maids er fortsat Pretty Maids

Pretty Maids har holdt stilen gennem hele karrieren.
Ballet på dette 12. album åbnes næsten filmisk i »Mother Of All Lies« - pompøst som til en Hollywood-blockbuster. Men så tager frontmand Ronnie Atkins over og skråler karsken bælg - og hans energiske vokal ligger så lunt i lydsporet, at man aldrig er i tvivl om teksten. Pretty Maids er dygtige til omkvæd - versene er ofte lidt mere ujævne, men o.k.

»Motherland« følger godt op på succesen »Pandemonium«. Den er fyldt med soloer, refræner og stærke guitarflader. Guitarist Ken Hammer kan sine riffs, og han kan aldrig få for megen plads.
Der er styr på melodierne på albummet, og alle 13 numre holder niveauet.
Pretty Maids er fortsat Pretty Maids. Nyskabende er albummet ikke, og godt for det, men det koster også lige de sidste to kongekroner.