To meget forskellige albummer

Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor disse to udgivelser fra jazzbassisten Anne Mette Iversen skal anmeldes sammen. »Ternion Quartet« og »round trip« udkommer på samme tid, men stilistisk ligger de to udgivelser et godt stykke fra hinanden. Udgangspunkterne og besætningerne er forskellige. »Ternion Quartet« er indspillet med kvartet, og »round trip« med en fire mands blæser- og rytmebesætning.

»Ternion Quartet« er blevet til, efter at Anne Mette Iversen flyttede fra New York til Berlin, og her har hun fundet sammen med tre jazzmusikere, der er langt fremme i skoene (Silke Eberhard, alt-saxofon, Roland Schneider, trommer og percussion, og Geoffroy De Masure, tenor- og bas-basun). Det er ikke for det melodiske, man skal høre dette album, men for spændende improvisatoriske vandringer med variation i tempi og en helt særlig nerve. Det er heller ikke harmoni eller rytmisk kontinuitet, musikerne her går efter. Spændetrøjen er smidt over bord.

»Ternion Quartet« trækker opad i min karaktergivning med bas og trommer som det rytmiske fundament og interessant avantgarde-saxofon og trombone. Der er energi og drivkraft fra første til tolvte nummer. Er du til moderne jazz, vil du elske albummet.

»Round trip« er indspillet med Anne Mette Iversens amerikanske kvartet (John Ellis, tenorsaxofon, Peter Dahlgren, basun, Otis Brown III, trommer, og Danny Grisselt, piano), og det er ikke blot det mere tilbagelænede tempo og sounden, der gør, at dette album adskiller sig markant fra det andet album.

Der er tangenter med på skiven, og materialet er i langt højere grad blødt, tilbagelænet og iørefaldende. Anne Mette Iversen lader høre, at hun har været i lære hos Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Nok lidt mere spiseligt for den gennemsnitlige lytter.