Gode riffs og stærke omkvæd
Vurdering:
Samlet vurdering:
Malrun er udkommet med efterfølgeren til deres debutalbum "Beauty in Chaos," og dette gør de med stil. Albummet har en utrolig god opbygning og skaber en god ramme og helhed om musikken. Med fede guitar riffs i forgrunden og en klar og skarp vokal, udført af Jacob Loebner, hænger musikken i ørerne. Albummet er et tydeligt produkt af helt fantastisk talent, men virker næsten "for tæmmet." Kompositionen af de enkelte numre er næsten identiske hele albummet igennem, og som lytter kan man savne variation. Også her træder Jacob Loebner dog i karakter, og råber indover guitarerne, hvilket skaber nogle fede afbræk fra den ellers meget stilrene hårde rock med essenser af metal. Alt i alt er albummet en utrolig god oplevelse, spækket med talent og håb for noget der kan blive rigtig rigtig stort i Danmark og hele verden.