I DAG:
Anbefaling - Musik

Ikke kærlighed ved første blik

Kasper Bai anbefalet af Hans Christian Davidsen
4. maj 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Denne her sag er ikke noget, man bliver præsenteret for hver dag. Der er ikke noget indre filter i Kasper Bai, når han skriver tekster - og det er mest en fordel. Det er tekstsiden, der gør dette album relevant. Kasper Bai skriver det, mange tænker, men holder for sig selv. Ikke altid lige fyndigt og elegant, men der er i det mindste en mening med det hele. Det er ikke tom snak, der lires af her.

Når man er ung mand og knaldforelsket i en kvinde, så er hendes kæreste, som hun forguder, naturligvis en idiot - især når han fører sig frem på den selvfede måde. Og hvor er det antiklimaks, når en lovende flirt i sidste strofe ender med, at hun siger fra, fordi hun har temmelig travlt for tiden.

Der bliver også begået et mord i et af de ni numre på albummet. Når man ikke kan få hende, må man jo gøre det af med hende. Det er sket før. Tom Jones sagde bye bye til Delilah.

Musikken er hverken fugl eller fisk, men ikke uinteressant. Åbningsnummeret, »Teflonmanden«, er med symfoniorkester og fulde gardiner. Herligt. Ellers er hovedparten af kompositioner og arrangementer i mainstream jazz-stil, der tangerer easy listening og også let rock.

Kasper Bai er ikke kærlighed ved første blik. Efter første gennemlytning lå jeg på kun et par kongekroner, men ved flere gennemlytninger lærer man at holde af ham. Fire kongekroner med en pil nedad.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb