Regnvejrsjazz og livsfortællinger – Cecilie Strange i sit eget tempo
Vurdering:
Samlet vurdering:
Cecilie Strange er klar med sit femte soloalbum – en personlig livsfortælling i lyd, hvor hvert nummer besøger steder, der har formet hende både som menneske og som musiker. Sammen med et stærkt hold af musikere, og med Josefine Cronholm som gæst, inviterer hun lytteren ind i et særegent, langsomt og drømmende univers.
Der er en tydelig rød tråd, men samtidig stor variation. Vi begynder med A fairytale of a violin, hvor violinen får lov at være fortæller, og ender med Skrova Fyr, som nærmest fungerer som "regnvejrsmusik" – rolig, meditativ og perfekt til eftertænksomme stunder. Det er også det nummer, der står stærkest for mig.
Albummet er smukt, stemningsfuldt og meget personligt. Det er dog ikke alle numre, der rammer lige dybt, og hvor man finder en slags meditativ tilstand. Det er ikke som sådan noget, jeg vil sætte på som baggrundsmusik. Det kræver opmærksomhed – og giver mest, hvis man lytter med åbenhed og tid.