I DAG:
Anbefaling - Musik

Spændende gryderet

Miners Outfit anbefalet af Hans Christian Davidsen
19. november 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Miners Outfit sparker med »For What’s Real« et spændende album ind i en stor strøm af udgivelser, hvor meget ligner noget andet. Miners Outfit skiller sig ud med en spændende, men også særegen mikstur af stilarter: Country, rock, americana, folk, roots, singer-songwriter og blues.

Der er en rigtig fed western-guitar på albummet garneret med alternativ country-blues og singer-songwriter i den rockede ende af skalaen.
»For What’s Real« vinder ved flere gennemlytninger. Ikke fordi albummet er svært tilgængeligt. Der er blot interessante guitarriffs, små detaljer og finurlige guitarløb, som vinder med tiden.

Kvartettens line-up - Thomas S. Pedersen (lead vocal, guitar), Andreas Borne (resonators, weissenborn, banjo, mandolin og add vocals), Viggo Clausen (drums, percussion) og Birka Larsen (backing vocal) - giver en gryderet af fire forskellige baggrunde, specialer og særheder - og mødet gør klangfladerne autentiske og lyden alsidig.

Den akustiske sound er i centrum trods musikernes mangfoldige baggrunde udi både rock og metal.
Der øses af inspirationskilder som Johnny Cash, Nick Cave, Tom Waits, Bruce Springsteen og Skip James uden, at lydbilledet mister sit individuelle præg.
Miners Outfit har gravet noget godt frem her.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr