Easy listening...

Sonic Tool Box har med deres første album skabt sig et navn, der for mig er sononymt med easy listening i den forstand at det er musik der er genkendeligt i sin musikalske klang og dermed trygt og let at lytte til.

Med undertoner, der minder om Pink Floyd og en stemme der lyder som Roger Waters føler man sig øjeblikkeligt godt tilpas - måske så godt at man glemmer at lytte rigtigt efter.

Efter flere runder af de otte numre, må jeg nemlig erkende at jeg stadig ikke kan sætte fingeren på hvad der er Sonic Tool Box's egen lyd og charme. Jeg savner således et mærkbart musikalsk bid og en distinkthed i det jeg hører. Jeg oplever albummet som en start på noget... Måske tør de to herrer give musikken lidt mere kant med tiden, nu hvor de har fået etableret et solidt fundament. Der er for mig at se potentiale til udvikling fra behagelig "let-lytter" musik til... ja hvad mon de finder på?