Sex og død og parforhold i jævnt trav

Entertaineren og komikeren Jan Svarrer har en krøllet hjerne, og den lader han underholde publikum i en samling sange om sex, død og parforhold på cd´en Live i Tivoli.

Det store problem med cd-udgivelsen er, at vi savner at se Jan Svarrers ansigt. Hans komik hviler lige så meget på hans fjæs og fjollede mimik som på hans tekster. En liveperformance med Svarrer bør være at opleve på en dvd, så teksterne får ansigt og pointerne mere snert.

Til tider er hele molevitten dog ganske morsom, men desværre til lidt for mange andre tider også lidt ligegyldig i monkey-klassen. Her vil Svarrers herlige, gale ansigtsudtryk og kropssprog være en formildende omstændighed og række teksterne en tiltrængt hånd.

Men plat er jo efterhånden blevet en kunstart. Skal du ud over rampen, skal du være plat og grænseoverskridende. Det er som om, at de to ting til sammen virker som livsnerven for flere komikere end blot Jan Svarrer.

Der er skam virkelige sjove ind- og udfald på cd´en. Sange om dyr, der begår selvmord er satanisk morsomme. Pindsvinets endeligt fortalt på fire sekunder. Sort Svarrer-humor i krads koncentrat. Den åndeløse fortælling om hans dårlige nerver uden på kølerhjelmen, mens han kører rundt med den engelske komiker, John Cleese, som han frygter for at køre i havnen, rammer fint en sjov og sarkastisk tone i sangen ”Driving John Cleese.”

Undervejs bringer Jan Svarer mindelser om så forskellige kunstnere som Søren Østergaard og Poul Dissing. Sidstnævnte i ”Termometerblues”, hvor han føler sig mere og mere syg trods en temperatur på godt 36. I introen tænker herværende anmelder på Flemming Jensen. Og det er ikke spor skidt.

Jan Svarrer bakkes op af Kristian Fogh på klaver, Thomas Sejthen på kontrabas og Jens Kristian Dam på trommer. Og de swinger.

Jan Svarrer skulle ifølge ham selv have været rockmusiker, men tog i stedet sidevognen ned af egen sti med underfundig komik og satire. Men igen. Jeg savner ham i hel figur. Selvfølgelig findes You Tube meeen…