Et overraskende, men yderst relevant stykke alle burde se!

Stykket overrasker, ved første scene. Vi gik ind til et stykke, vi forventede handlede om fremtiden, om sci-fi og teknologi. I stedet fik vi en klassisk krimi-setting, hvor emnet hurtigt fik henlagt publikum i tavshed.
Pædofili.
Noget ingen har lyst til at høre om.
Online-tilstedeværelse.
Noget alle kan relaterer til.

Selve plottet er ret klassisk for krimigenren, men hverken formen eller emnet var særlig væsentligt, for at bære det budskab, som "The Nether" vil frem med. Online-tilstedeværelse.

Stykket tvinger publikum til at overveje deres egen tilstedeværelse i det online-marked, og den online-verden, som vi efterhånden alle er en del af, og at dømme på stykket, så vil de fleste af os have vores arbejde, vores liv og relationer online, i en nær fremtid, hvor der skelnes mellem offline og online, mellem krop og ånd og mellem den virkelige virkelighed og den online virkelighed.

Men kan man virkelig adskille det online fra det offline, eller flyder det hele sammen?
Det er bare et af de mange relevante og vedkommende spøgsmål, man tvinges til at stille sig selv, efter stykket er klappet af.

Stykket henleder opmærksomheden på konsekvenserne af den online virkelighed og tilstedeværelse, under emnet om pædofili, hvilket for mig ligeså godt kunne have været noget andet. Netop fordi det er noget meget ubehageligt for alle at stå overfor, tvinger det os til at overveje både de etiske og moralske konsekvenser ved online-livet.

Hvor går grænserne for rigtigt og forkert, i en online verden, hvor alt er muligt og der i teorien ingen grænser er? SKal en pædofil have lov til at skabe et børne-bordel i en virtuel verden, hvor ingen børn teknisk set bliver skadet? Kan man undgå at nogen kommer i klemme, som vi ser det med Doyle, der spiller den lille pige Iris i den virtuelle verden, og forelsker sig i Papa?

Følelser er virkelige, de er komplekse og de kan ikke adskilles fra det liv vi lever hverken online eller offline.

Stykket berører derfor ligeledes identitet. Hvem er vi, når vi er online og kan lave os selv om? Er vi de samme offline som online?
Når man kan være det man vil online, vil man så være sig selv?
Samtidig lægger stykket op til, at man kan være lige det man er online, til trods for at det er socialt uacceptabelt i den offline verden. Den stiller derfor KAN, MÅ og BØR op overfor hinanden, i et dilemma mellem at leve det online og offline liv.

I den online verden kommer alle skyggesiderne frem. Alt det forbudte, det forkastede og det undertrykte, fordi der skabes et rum for det. Her har fantasien ingen grænser. Her er fantasien, for nogle, bedre end virkeligheden. Lysten til at flygte fra den "kedelige" og begrænsende offline virkelighed, ind i en digital og virtuel verden hvor alt kan lade sig gøre, bryder frem.



Et yderst anbefalelsesværdigt stykke, der sætter spørgsmålstegn ved identitet, online tilstedeværelse, skyggesider og etik og moral ift. virtuel virkelighed,