Alle kender en

Jeg har ikke oplevet den på egen krop. Barnløsheden. Men som de fleste kender jeg flere, der ikke har kunnet få børn. En søster. En veninde. Og jeg har været vidne til smerten over det uopfyldte ønske og den lange kamp, som ikke altid ender godt. Det er denne smerte og denne kamp, de helt igennem fantastiske dansere skildrer i forestillingen ”I am gold” på Betty Nansen. Sjældent har jeg set en danseforestilling være så klar i sin narrativitet, og instruktørkonsulent Elisa Kragerup har skåret dramaturgien helt skarpt. I centrum står det unge par Freja og Thomas, der gennem flere år kæmper for at få et barn – omgivet af venner, for hvem det lykkes at blive forældre – og af læger, som forsøger at hjælpe, men samtidig skubber parret ud i en klinisk og kold kamp. Forestillingen er båret af de fænomenale dansepræstationer, der strækker sig fra ballet over urban og modern dance til step. Hovedkarakteren Freja er balletdanser og har fuldstændig kontrol over kroppen – men er magtesløs i forsøget på at blive gravid. Hun invaderes af en biologisk trang, legemliggjort af en sølvklædt danser, der aldrig lader hende ude af syne. Alle i salen mærker Frejas smerte, da barselsbanden kommer på banen med babyer i bæreseler og imaginære cafe latte i hånden, mens hun selv ser forgæves efter de to streger på graviditetstesten og langsomt opløses i et desperat vanvid.
I foyeren sælges Tines Høegs bog SULT (2022) med samme tema. Barnløsheden, som i mange år har været tabuiseret, skildres nu ikke kun gennem litteraturen, men også i danske film og her på teatret. ”I am gold” er en vanvittig flot forestilling! Det hele spiller: lyset, kostumerne, musikken – og selvfølgelig især dansen. Jeg er stadig, dagen derpå, overvældet af dansernes evner til at skildre fortællingen og følelserne så overbevisende. Også når ikke alt er muligt.