I DAG:
Anbefaling - Scene

Fantastisk vedkommende

FIGAROS BRYLLUP anbefalet af Lene Sørensen
5. maj 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sikke en forestilling bliver jeg bare nødt til at skrive allerførst. På vej ud af salen måtte jeg lige tjekke om jeg virkelig havde været i teater i over to timer, men den var god nok - tiden var bare fløjet af sted.

Aalborg Teater formår, som de har gjort flere gange før, at tage et ældre skuespil og krydre det med moderne musik på den helt rigtige måde. Den måde karaktererne præsenteres på med deres helt eget musikstykke virker helt fantastisk da det lige giver lidt baggrundsviden om hvilken slags person vi har med at gøre.

Kulisserne er minimalistiske men skaber alligevel en rigtig god stemning. Det dominerende er to høje halvcirkler midt på scenen, der alt efter hvordan de vender kan give en dyb eller mere overfladisk scene - samtidig er det også en genial måde at skifte scene på midt i det hele da der kan sættes forskellige rekvisitter ind imens skuespillerne drejer halvcirklerne.


Alle skuespillerpræstationer var overbevisende, men især Figaro stjal mit hjerte med de rappe replikker og hurtige tankemønster.


Skuespillet er også virkelig vedkommende i en tid hvor man snakker om ytringsfrihed og ligestilling, da begge temaer faktisk tages op på en fin underspillet måde.


Alt i alt var jeg virkelig underholdt og glæder mig allerede til jeg skal i Aalborg Teater igen.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun
De tre musketerer
Spilleperiode 2. maj - 25. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr