Imponerende frygt

Hvorfor er det nu vi går i teatret? Er det fordi vi gerne vil lære noget? Er det fordi vi gerne vil røres? Er det fordi vi gerne vil slippe lidt væk fra verdens trummerum, og få fortalt en smuk historie? Sådan er det for det meste, og min grundholdning er normalt sådan, at hvis et stykke ikke lærer mig noget, som jeg kan gå hjem og tænke længe over, eller det ikke rører mig, så jeg kan sidde og føle mig blottet og sårbar midt i salen, eller hvis det i det mindste ikke fortæller mig en god historie, så kan det hele være lige meget. (Dyb indånding oven på en lang sætning) Sådan har jeg det normalt. I går var jeg så inde og se F.U.B.A.R. (Fucked up beyond any recognition), og jeg må sige, at jeg sgu ikke føler at jeg har lært noget. Jeg har ikke på nogen måde fået tilegnet mig en større viden omkring våbenindustrien, og føler slet ikke at jeg kan drage nogle nye lommefilosofiske paralleller til emnet næste gang det dukker op over en øl på en snusket Nørrebro bar! Blev jeg rørt? Hmm... Lidt måske. Jeg blev i hvert fald bange flere gange. Jeg sad på forreste række midt for, og med J.D.Wilkes under to meter fra mig. Er man ikke til moderne ekspressiv dans, så skal man tage ind og se F.U.B.A.R. kun på grund af ham. Han er forsanger i det band, som akkompagnerer dansere gennem halvanden time, og han er en helt utrolig oplevelse. Han snakker og synger meget om ondskab og djævelen, og lever sig så meget ind i det univers som bliver skabt på scenen, at jeg i hvert fald nåede at frygte ham inden fremkaldelserne. ER man til moderne ekspressiv dans, så bør man også gå ind og se F.U.B.A.R.. Det er den fantastiske Kasper Ravnhøj og Jakob stage som er mændene bag forestilling, men koreografien er opstået som et andet devising projekt af de to, og de to andre dansere; energi bundet Alexandre Bourdat, og smukke Kirstine Illum, og de kan bare deres lort. Hold kæft hvor danser de fedt, og hvor kan de dog meget. Især bagmanden Kasper Ravnhøj er en fyr man føler sig beæret over lige at have set. Imponerende tilstedeværelse. Så hvorfor er det nu vi går i teatret? Nogle gange er det bare fordi vi gerne vil imponeres. Jeg blev imponeret. F.U.B.A.R. har min klare anbefaling.