Tango for een ****

Der skal to til en tango – og Nanna Cecilie Bang er helt alene på scenen. Han mangler. Det er det ”Tango naive” handler om. Ensomhed. Storby single pigen, der søger sin identitet. Hvordan bliver hun den perfekte kvinde – hende fra de utallige tv-serier, hvis titler, hun med fare for åndenød, rabler af sig. Drømmen om ”manden”, bare ham den stille, der elsker hende. Filmens verden, med drama og romantik, bliver mixed ind i hendes stille liv. Og omsat i drømmesekvenser. Mest imponerende, en galoperende hektisk jagt på HAM, der forlod hendes seng, for at forsvinde i et flyet mod ukendte mål.
I en time blotlægger hun på scenen sine drømme. Genoplever sine skuffelser – første gang med Anders, tre minutter bag en busk. Han fik udløsning hun fik kvalme!
Der er tryk på udleveringerne – hvad teksten mangler i dybde og nuancer – opvejes af kropslig energi. Og den er imponerende. Det er ikke Strindbergs psykologiske dybdeboring, det er Vesterbropigens unuancerede råb om kærlighed. Et råb om, at turde være sig selv, med strækmærker på maven, uden rynkecremer eller silikone.
Små sedler med ”bon-mot” fra yndlings film og songs fylder hendes liv -og scenegulvet. For til sidst at fejes væk - af hende selv. En selvforståelse og optimistisme?
Forestillingen, skrevet af ”pigen” selv og kraftfuldt instrueret af Marie Kristine Bang, er sjovt og rap, med mening - men nærheden og dybden har vi til gode.
En fysisk og medfølende præstation, af en pige, vi kom til at holde af – også med strækmærker.