Fantastisk tanke med forestillingen, men uden indfriede forventninger

Mine forventninger til forestillingen var høje, da ideen med opsætningen, scenografien, integration af lyd og klavermusik og valg af skuespillere til Latter i Mørket var særligt velovervejet og på alle måder gav fin mening. Desværre lykkedes det ikke at integrere alle disse spændende elementer i forestillingen og skabe en gennemført rød tråd fra start til slut.

Selve tanken med at give høretelefoner til hver enkelt deltager for at skabe en mere intens og levende forestilling var interessant, men på ingen måde så gennemført, at stykket ikke kunne have fungeret fint uden. Samtidig var det helt fantastisk hvad komponist Nils Frahm kunne bidrage med, men som desværre heller ikke blev taget ordentligt med ind i forestillingen, men i stedet fungerede som løbende indslag. Endvidere var ideen med at få Vibskov til at stå for kostumerne eminent, men igen uden at der var sammenhæng mellem det univers forestillingen foregik i og det udtryk, som ligger i Vibskovs kreationer