Trancenerende rolle

Transcenderende rolle

Teater Katapult præsenterer denne hårdtslående, fascinerende og fabelagtige forestilling Bad Guy med Line Bie Rosenstjerne i en kraftfuld kropslig soloforestilling, stilfuldt instrueret af Isabelle Reynaud og med en fandenivoldsk tekst af Aleksa Okanovic – om hele verdenskrisen fanget i én enkelt person.

Maskulinitet og verdenskrise
Line Bie Rosenstjerne spiller mavepustende maskulint og råt som Johannes – der er født i den forkerte krop. Råbende, skrigende og prustende sprænger hendes muskuløse krop scenerummet og brager publikum i møde. Det er dybt fascinerende at se på. Stykket og rollen er aggressivt konfronterende mod publikum (noget jeg ofte hader og frygter) men som i denne version og iscenesættelse fungerer. Det grænseoverskridende fungerer, fordi det forstærker stykkets pointer om hovedpersonens ubehag. Vi som publikum mærker på egen krop ubehaget ved at blive stillet dybt personlige spørgsmål igen og igen. Spørgsmål der blandt andet skal afklare om Johannes er maskulin nok - ifølge CKI (Center for Kønsidentitet). Johannes konfronteres med disse spørgsmål igen og igen – og det er en tå krummende (for mig) men yderst virkningsfuld effekt.
Vi får Johannes fortælling fra dengang han hed Johanne og frem til nu i en blanding af tanker, følelser og små situationer. Stykket fortælles gennem tre enkle tableauer på scenen. I venstre side et bord (der gøres ud for en bil med forlygter), et massivt træningsstativ i midten og i højre side tre mikrofoner der udgør tre familiemedlemmer. Simpelt og enkelt koreografi. Maskulint, tungt og metal – intet pynt kun styrke og kraft.
Line Bie Rosenstjerne bokser, vrider, danser, springer, lister, sparker og kravler glidende mellem disse tre stationer – mens fortællingen om Johannes liv langsomt foldes ud. Fortællingen er rørende hård og en lang forfærdelig deroute.

Fra afmagt til magtbegær
Stykket er politisk og nutidigt. Det fanger en tidsånd som er svær at se i øjnene. Hvor ordet maskulin og feminin ikke kun er betegnelsen for køn, men for en tilstand, en kraft. Hvor maskulin betyder magt og handling, stålfast og uafviselig og feminin betyder svaghed, afmagt og tilbageholdelse. Line Bie spiller disse to kræfter både smukt og ødelæggende. Fra den hel lille usikre og fortvivlede Johannes dreng til den magtbegærlige, handlingskraftige og dræbende Johannes mand.
Denne forestilling hænger ved langt efter jeg er gået ud af teatersalen. En ubehagelig knugen i maven. En mavepuster af en forestilling. At nægte, at afvise og ikke acceptere individet i samfundet – giver modstand. Modstanden fostre Bad Guys. Et yderst vigtigt budskab som fremragende er båret frem af både skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter.