Kan du se mig?

Da jeg sidst mødte Line Knutzon, var hun vældig vred: rugbrødet, hun havde købt hos bageren, var så nybagt, at det smuldrede, da hun skulle smøre madpakke til sine børn: Hvem kan få makrel til at ligge på smuldret rugbrød?! Denne vrede og indignation over alt det, der går i mod os - lige fra anmasende mængdetilbud hos bageren til samfundets bureaukratiske indretning - finder man også i Den luft andre indånder.
Stykket handler om at se og at blive set i en verden, hvor man bliver opsøgt at samfundet, hvis man ikke deltager på helt bestemte præmisser. Er der overhovedet nogen derude, der ser mig? Figurerne Pølse og Pind længes efter at blive set, men skræmmes også af nærheden, da de møder hinanden og flytter sammen. Det første møde beskrives med en for Knutzon så karakteristisk poesi midt i alle de grimme ord, der også kommer ud mellem sidebenene.
Opsætningen er intet mindre end genial! Ditte Gråbøl og Merete Hegner fremstår som to tragiske klovne, og forbinder dermed Knutzom med det absurde univers, hvor hun - også - hører hjemme. Jeg har aldrig set en bedre og mere rammende opsætning af teksten end her på Sorte Hest, hvor publikum både grinede og mærkede smerten på samme tid. Sådan er komedien, når den er bedst.