I DAG:
Anbefaling - Scene

Interessant portræt

9220: Portræt af en bydel anbefalet af Christina Hjortshøj
22. maj 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
I forestillingen 9220: portræt af en bydel præsenterer fem borgere fra Aalborg Øst med meget forskellige baggrunde den del af Danmarks fjerdestørste by, som har et noget blakket ry.

Aalborg Øst er uden at lægge fingre imellem kendt som Aalborgs ghetto med alle de fordomme, der hører til; kriminalitet, et stort antal indbyggere med udenlandsk baggrund og masser af kontanthjælpsmodtagere. Hvis man har forventninger til et opgør med disse fordomme, kommer man til at gå fra salen med uforrettet sag. For forestillingen er mest af alt det, som navnet antyder: Et portræt; en udstilling af både det gode og det dårlige, hvor både beboere i Aalborg Øst og tilfældige på gaden har taletid.

Mest slående er, at forestillingens fem medvirkende alle er arketyper på de mennesker, som mange af fordommene handler om. I løbet af forestillingen giver de hver især et nuanceret, ærligt billede af deres meget forskellige og til tider gribende historier – suppleret af billeder og videoklip. Og selv om de medvirkende i mange henseender bekræfter de historier, der har skabt det dårlige ry og alle fordommene, er forestillingen også en håndfuld huskepiller, som skal minde publikum om, at disse mennesker har samme ønsker, drømme og stolthed omkring deres by som alle andre.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr